søndag den 18. marts 2012

Kort aftentur..

Hubert med skrei på 21kg og 20,2kg..

De sidste dage har vi været indeblæst og fået drukket kaffe og kigget ud på vejret og såen.. Idag lagde vinden sig og og vi tog ud lidt over klokken 17 for at fiske en hurtig aften måler.

Vi fandt hurtigt nogle fisk og alle fik målere og Hubert fik 2 stk over 20kg. Vi fiskede kun ca en halvanden time så nu er forventningerne til morgen dagens fiskeri helt på toppen.


/Brian Ahlers

onsdag den 14. marts 2012

Transport og igang på Sørøya.

Har brugt de sidste dage på at installere Garmin GSD 24 og skifte transdurer etc og så kørte jeg igår til færgen i øksfjord på ca 10 timer. Sad kun fast i sneen 2 gange undervejs og jeg kunne køre ombord som sidste bil på færgen.. Der havde været rigtigt mange uheld på E6, så jeg på færgen.

Der er en del fisk i fjorden...

Idag har Darius og Jeg søsat den nye arronet og så måtte vi lige ud og sejle en tur på fjorden. Båden virker og ekkolodet kunne se fisk..

Sørøya eksperten Darius, fik 4-5 gange flere målere end Jeg og så fik han også dagens største, en hanfisk, på 20,9kg.Super stærk fisk.


Darius med hanfisk på 20,9kg.

Det var rart lige at få fisket de mange rejse dage ud af kroppen, inden det første hold kommer imorgen.. Et hold kun bestående af folk som Jeg er blevet Danmarksmestere i havfiskeri sammen med..
/Brian Ahlers

mandag den 12. marts 2012

58 timers tur igennem skandinavien.

Så har Jeg været en tur på Arronet i Østhammer og hente en ny Arronet 23,5 SPT til skreifiskeriet og til sæsonen i havøysund, hvor vi også har udvidet med en ekstra lejlighed der ligger ca 30 m fra bådene.

Turen gennem sverige gik super der var sorte veje helt op til Lulleå, hvorefter vejene bare blev dårligere og dårligere, men det var et nordsverige som jeg elsker det. MYGGE FRIT!!



Rensdyr, bemærk især den hvide...

Jeg kunne køre hele vejen op til vej 889, som er det sidste stykke til Havøysund uden snekæder. Typisk at det er de sidste 30 km som driller mest.



Snekæder på pigdæk og det spiller bare.

Det kan være svært at køre op. Nedkørslerne er bestemt heller ikke sjove.



Dagen idag skal bruges på at montere Garmin GSD 24 modul og så pakke de rigtige stumper sammen til Sørøya skreifiskeri..

/Brian Ahlers

mandag den 30. januar 2012

Der er nu booket helt op til skreifiskeriet!

Hej allesammen.
Der var fra start af pæn interesse for skreisatset, men ingen tilmeldinger - derfor valgte vi, at starte forsigtigt op med kun 1 båd, hvor Brian Ahlers er guide. Den er nu fuldbooket.

Så hvis du vil opleve det unikke fiskeri, må du satse på 2013..
(man kan i mellemtiden trøste sig med, at der er kommet lidt mere liv i Øresund igen- så man da i det mindste har god chance for at fange nogle mindre torsk.. )    

Selvom vi således kun kan melde fra 1 båd håber vi at kunne levere nogle spændende indlæg midt i marts til midt i april her på bloggen!
 
/Hans

onsdag den 9. november 2011

SKREITURE (STORTORSK) 2012

Tændt på MANGE STORTORSK ?
Tænder du på masser af stortorsk i arktisk natur og hygge med fiskevennerne - så må dette være verdens bedste bud på en fantastisk oplevelse til foråret!
I perioden marts-april deltager vi i det legendariske ”skreifiske” ved Sørøya i Nordnorge. Vi har base inderst i Breivikfjorden – fjorden, hvor  der er fanget flest torsk over 10, 20 og 30 kg de seneste år.  Placeringen  i bunden af fjorden er fiskemæssigt og sikkerhedsmæssigt optimal. Der er kort til de gode kendte pladser, og vi behøver ikke at gå ud af fjorden i dårligt vejr.
Guiden (Brian Ahlers eller Hans Hagerup) holder kontakt med bådene, og sikkerheden prioriteres øverst.  Et bådhold kan normalt vælge, om man vil have guiden med ombord. Enkeltpersoner uden sejlererfaring sejler med guiden ombord. Under alle omstændigheder holdes kontakt mellem bådene om fiskeri og sikkerhed.
Vi fanger skreien på  60-120 m dybde - både ved bunden og midt i vandet. Fiskene hugger reelt på pirk og jig, og med den rigtige teknik genudsættes langt de fleste fisk uden mén.  Fisk der aflives, fileteres og tages med hjem, eller foræres til de lokale. Fangsterne i området er ofte helt fantastiske. 4 mand kan fange flere store torsk på en uge, end de bedste turbåde i Danmark fanger på et år…
Herunder er en en del info, men ring gerne med dine spørgsmål!  Hans Hagerup 23840889
Book en båd før 15. dec. og få et Daiwa Saltist 40 ”Black Gold”
Vejl. Pris 2499kr !

Perioder
Turene ligger fredag-fredag: 9/3-16/3 ; 16/3-23/3 ; 23/3-30/3 ; 30/3-6/4 ; 6/4-13/4
Pris/pers
6000 + flybillet (ca. 2000.-). Transfer, hvor guiden kører er inkluderet.
RejsenF
ly til Alta, hvor guiden henter/bringer med minibus eller flyv helt til Sørøya (Hasvik) 12 km fra Breivikbotn.
Ring og hør nærmere.
Tilmelding
som enkeltperson eller som grupper op til 8 pers.
Guider

Den erfarne guide Brian Ahlers og/eller Hans Hagerup (ejer NGF og tidligere skipper M/S Bonito).
Både
NGF´s alubåde 23,5 fod ”Arronet” m. 135 hk, ekkolod, VHF, radar, GPS tracker, bismervægt mm.

Faciliteter Vi bor på ”Sørøya Havfiskecenter” ved havnen i den lille by Breivikbotn 60 m fra vores både, tæt på supermarked og
benzinstation
Hytterne (der er renoveret i 2011) er til 2-4 pers og indrettet med to små soverum, køkken, toilet/bad, tv, internet, opvaskemaskine
mm. På campen er der tørrerum, sauna, fællesrum, renseplads, fryseplads samt grej/flydedragter til udlejning.
Grej/tøj:

Almindeligt havgrej i god kvalitet, flydedragt, varme støvler osv. Grej/dragt kan lejes. Vi fisker med store jigs eller pirke på 60-120 m dybde – fra bunden og op til midt i vandet. (få en nøjere beskrivelse inden afrejse)
Vejr:
Det kan være råt vejr, men det er trods alt ikke så koldt som man kunne forvente, hvis man ser på breddegraden.
Golfstrømmen medfører normal temperatur på -5 til + 5 grader. Der er aldrig is på havet.

Skrei:
Verdens største torskestamme, der hver vinter kommer fra Barentshavet i enorme mængder til de nordnorske kyster for at
gyde. Både mængde og størrelse på fiskene kan ikke sammenlignes med danske forhold, og havbiologerne melder, at skreibestan-den er stabil og ikke er truet - i modsætning til de andre torskestammer og erhvervsfiskere og sportsfiskere ellers fisker. De lokale erhvervsfiskere, har levet af skreifiskeri i århundreder.
NGF´s Forhistorie til disse ture:
I en usædvanligt blæsende marts 2011 testfiskede vi omkring Havøysund, som jo er vores base fra maj til oktober. Det viste sig hurtigt, at der var rigtig mange skrei, men det var svært, at finde de allerstørste fisk inde i fjordene, som vi var tvunget til at fiske i, når det blæste. Desuden lukkede vejen til Havøysund hvis det sneede meget.
Jeg har nu taget konsekvensen og valgt at flytte bådene i skreisæsonen (marts-april) til en kendt og stabil plads for storskrei , og vi er glade for at vi kan tilbyde vores gæster dette uforglemmelige torskefiskeri fremover.

tirsdag den 20. september 2011

Sæsonens sidste fisketure!

Det skulle jo komme, ik´? Den sidste tur i år!

De sidste par dage har budt på forrygende vejr og beskeden strøm. Meeeen... vi har nu alligevel sluttet af på en god måde.

I går vandt Danmark landskampen mod Tyskland med 3-0 efter indvejninger på 65 cm, 124 cm/24,5 kg og 132 cm med en tabelvægt på 32 kg, men den var kuglerund!

I dag gik de to både i hver sin retning med nogenlunde samme resultat. I et nyt område fik vi to små f
lyndere på 70 og 87 cm.

Den anden båd fortsatte i området fra i går, og det blev osse til to flyndere på 67 og 103 cm/12,5 kg.

Ialt har guidebåden vi landet otte over 10 kg i denne uge, heraf én over 20 kg og tre over 30 kg :o)
Alle i båden fik flyndere over 10 kg. Og så fik vi nogle stykker under og over mindstemålet hvoraf nogle af sidstnævnte er blevet spist. Der er stadig mange gode flyndere i nærområdet. Dertil lidt målertoresk, fin afslutning på året :o)

Emil - igen-igen - med sit livs tredie og mindste flynder, 124 cm / 24,5 kg

Guiden med (he-he) ugens største på 132 cm, én cm længere end de to næststørste 

Jans flotte rødtorsk på 13 kg. klar til landing... Heldigt at der er andre i båden der har kamera. husk at knappe brystlommen Jan!

Jan med flynder på 103i cm / 12,5 kg

Fint foto af Torsten og flynder på 87 cm og 8 kg!


/Lars

søndag den 18. september 2011

Blæsevejr, flyndere og klodset guide på skadestuen..

I lørdagens temmelig friske nordvestenvind måtte vi søge læ på de nære pladser.
Og vupti, her fandt vi en ny position, hvor vi i tre drev havde tre flyndere i båden og én tabt i overfladen!
Mens det således gik forrygende, fik guiden under afkrogning af en flynder på 11 kg sin wmc 6/0 dybt begravet i tommelfingeren.

Og ba-bu i havn til skadestuen, hvor Rederen Hans bistod med bidetang, fingerkræfter og råd til lægen ud fra stor erfaring i afkrogning af lystfiskere. Tak til Emil for eksemplarisk sejlads på hjemturen. Tak til lægen for nydelig syning.

Det blev således til flyndere på 14 og 11 kg samt en undermåler. Så tykke, så tykke....

Båden med tyskerne landede en undermåler og tabte en solid fisk efter 10 minutters fight.

Vi er nu to både tilbage til de sidste tre dage af årets sæson. Trist det slutter nu, hvor der stadig er godt flynderfiskeri
De to både ligger atter i læ på pladsen fra i går. I eftermiddag lægger vinden sig, og vi har skumle planer...

 Guld under regnbuen :o)

 Før..

 Efter..

/Lars